.Ved disse behandlinger vil prisen afhænge af, hvor svær og hvor tidskrævende opgaven er. Det vil også influere på prisen, om der skal benyttes specielt udstyr
og/eller materialer.
Derfor kan det, som umiddelbart virker som den sammme behandling, koste noget forskelligt ikke kun fra tandlæge til tandlæge, men også, hos den samme tandlæge, fra patient til patient.
Er det muligt at få en konkret pris på for eksempel en krone?
Ja, det er det.
Er det muligt at få et prisoverslag på en større behandling?
Ja, men ikke gennem telefonen.
Det er nødvendigt for tandlægen at se på tænderne for at kunne fortælle, hvad det vil koste at reparere dem. For alle mennesker er forskellige, og det er
deres tænder også.
F.eks. er der stor forskel på at rodbehandle en fortand med en enkelt lige rod og en kindtand med tre meget krogede rødder. En porcelænskrone er nødvendigvis heller ikke kun en krone.
Tanden, der skal bære kronen, kan være så ødelagt, at det er nødvendigt først at bygge den op med rodstifter og plastik, for at kronen overhovedet kan sidde fast på tanden.
Ordforklaring
Diagnostisk forebyggende grundydelse
Anvendes som undersøgelse for patienter der ikke har været i regelmæssig tandpleje i længere tid, eller som pludselig p.g.a. f.eks. sygdom får flere
problemer med tænderne.
Undersøgelsen suppleres som regel med røntgenbilleder.
I journalen indtegnes de ting der tidligere er lavet ( fyldninger, kroner, tandudtrækninger o.lign.) Tandlægen orienterer patienten om
behandlingsmulighederne og laver i samarbejde med patienten en behandlingsplan.
Almindelig tandrensning er inkluderet i den diagnostiske grundydelse med mindre undersøgelsen viser at det er nødvendigt med en
parodontosebehandling.
Regelmæssig diagnostisk undersøgelse
Undersøgelsen foretages med et tidsinterval på 11-18 måneder, men kun for patienter, der går regelmæssigt til tandlæge. Der
foretages en grundig undersøgelse af tænder, tunge, gane samt kindslimhinde. Endvidere kontrolleres biddet
Herudover planlægges en evt. behandling i samarbejde med patienten.
Endelig følges patientens mundhygiejne.
Kontrol efter regelmæssig diagnostisk undersøgelse
Undersøgelsen anvendes som en kontrolundersøgelse, hvor der følges op på den tidligere foretagne undersøgelse.
Bitewing
2 røntgenbilleder, der anvendes som hjælp til at kontrollere tænderne for huller, samt parodontose. Disse billeder tages med regelmæssige mellemrum.
Til disse billeder gives et sygesikringstilskud, hvis patienten går regelmæssigt til tandlæge.
Almen parodontalbehandling
Foretages, når der ved klinisk undersøgelse er konstateret
for dybe tandkødslommer på tre tænder eller derover. Dybden af sunde tandkødslommer er normalt mindre eller lig med 3 mm. y delsen omfatter påvisning af syge områder, tandrensning og instruktion i renhold.
Udvidet parodontalbehandling
Foretages, når der ved klinisk undersøgelse er konstateret for dybede tandkødslommer på mere end 5 mm. Dybden af sunde tandkødslommer er normalt mindre eller
lig med 3 mm. y delsen omfatter registrering af sygdomstilstanden i skemaform, tandrensning med tandrodsrensninger i nødvendigt omfang og instruktion i renhold.
Individuel forebyggende behandling
Denne behandling tager primært sigte på at vise patienten hvor der er tandkødsbetændelse eller begyndende huller i tænderne, og derefter fortælle om hvordan en forbedret
mundhygiejne kan forebygge at disse problemer udvikler sig. Der kan også indgå en snak om kost og eventuelle rygevaner
Tandrensning
Fjernelse af tandsten og andre belægninger på
tænderne.Efterfølges næsten altid af en afpudsning af alle tænder.
Udvidet tandrensning
En mere omfattende tandrensning udført i et tandsæt, hvor der tidligere er foretaget enten en
almindelig parodontalbehandling eller en udvidet parodontalbehandling.
Tandrodsrensning
En meget grundig tandrensning udført pr. enkelt tand, hvor der er en fordybet tandkødslomme på
5mm eller mere.